Business

Når vi danskere tænker på spændende byer i landet

Virksomhed

Sushi2500

Adresse

Smallegade 20a, 2000 Frederiksberg

Webside

https://sushi2500.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 17. februar

Disse tre danske byer er et dagsbesøg værd

er der en tendens til først og fremmest at nævne de store byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Men de lidt mindre byer er tit små glemte perler, som alle danskere burde få øjnene op for. Her kommer et bud på tre byer, som er mindst et dagsbesøg værd.

Domkirkebyen Roskilde

Byen, der nok mest er kendt for den årlige Roskilde Festival, har meget mere at byde på, end man måske lige tror. Vi foreslår, at man slår vejen forbi den historiske domkirke, der foruden at være meget smuk at kigge på også er på UNESCO’s verdensarvsliste. Roskilde huser desuden en lang række arkitektoniske perler såsom Roskilde Kloster og Roskilde Universitetsbibliotek. Disse er ligeledes et besøg værd for den arkitekturglade besøgende.

Når du har gået byen tynd og mærket historiens vingesus i den gamle by, kan du med fordel besøge et af de mange lækre spisesteder, der ligger i domkirkebyen. Sushi2500 i Roskilde er for eksempel et godt bud, hvis du skal nå en hurtig og lækker middag, inden turen går hjem. Hvis du har god tid, kan du også besøge Restaurant Vigen, der har en smuk udsigt over Roskilde Fjord.

Naturskønne Silkeborg

I den smukke by Silkeborg, som også er kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, skal man uden tvivl gå på opdagelse i den smukke natur. Sejl en tur med Hjejlen på Gudenåen, eller bestig Himmelbjerget. Der er masser af muligheder for at få vind i håret og farve i kinderne. Hvis tiden tillader det, er det en fantastisk oplevelse at sejle i kano på Gudenåen eller bare vandre en tur i den dejlige natur.

Silkeborg kan dog byde på meget mere end naturoplevelser, og man kan for eksempel besøge Papirmuseet, hvor man kan prøve kræfter med at lave sit eget papir samt lære en masse om papirproduktion og dets historie. På Museum Silkeborg, som har hjemme i byens ældste bygning, Silkeborg Hovedgård, kan man finde den verdenskendte Tollundmand samt mange andre interessante museumsgenstande. Silkeborg by er i sig selv meget charmerende med sine mange hyggelige butikker og idylliske gader.

Svendborg for hele familien

Svendborg er ligeledes en meget smuk og naturskøn by, hvor der er masser af aktiviteter til både store og små. For børnefamilien må turen gå til Gorilla Park, som er en klatrepark med fantastisk udsigt og mulighed for mange timers sjov og leg. Da byen ligger på kanten af det sydfynske øhav, byder den desuden på et væld af oplevelser til mennesker, der nyder aktiviteter på, i og omkring vandet. Her kan I for eksempel sejle i kajak, komme på dykkertur eller noget helt tredje, der er lige så actionpræget.

I denne hyggelige handelsby finder man utallige fine, små butikker, som man bare må kigge ind i. Og vælger man at placere sit besøg op til højtiderne, kan man forvente at se byen pyntet smukt op, så den er endnu mere hyggelig at begive sig rundt i. Alle disse tre byer byder altså på et stort spænd af interessante aktiviteter, som bare venter på at byde besøgende velkommen.