Weekendens messe trak folk til Hvidbjerg

HVIDBJERG: I weekenden 17. og 18. november var der atter julemesse i Midtpunktet i Hvidbjerg.

Som sædvanlig var hallen fyldt med stande lige fra frisører over herreekviperingshandlere, Blik & VVS-firma til automobilforhandler.

I foyeren var der også flere stande. Lørdag åbnede messen kl. 13.30 hvor der var underholdning af ”De eventyr lystne”, afsløring af ”Det levende maleri” og herefter modeshow.

Messen lukkede kl. 17.30. Søndag åbnede messen kl. 11, hvor den dygtige boldjonglør Christopher Aarlit Bach viste sin kunnen med en bold.

Herefter var der underholdning ved juletræet hvor der blev serveret æbleskiver til børnene og sunget sange som blev akkompagneret af Steve Hart.

Efter underholdningen ved juletræet spillede Steve Hart igen.

Steve Hart er født i Wales men er bosat i Mariager.

Han har været gademusiker gennem 38 år.

Det han spiller på, er ret speciel da han selv betjener alle instrumenter så som guitar, stortromme, mundharmonika, messingbækken, tamburin og mange andre instrumenter. Det specielle er at alle instrumenter er spændt på kroppen og de er så forbundet med snore/liner til både hans arme og ben samt guitaren. Fantastisk godt udført musik. Herefter var der Comedy-show, også udført af Steve Hart. Kl. 14. ankom julemanden som delte godteposer ud til samtlige børn. Kl. 15,30 var der atter modeshow, hvor tøjet igen var fra Butik Backstage, Mr. Arthur og mannequinernes hår var sat af Håreksperten og salon Woman.

Messen var rigtig godt besøgt og mange fik en snak med personerne ved de forskellige stande.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...