Der blev stjålet elværktøj fra de tre varebiler

THY: Lokalpolitiet i Thisted har fået meldinger om tyverier fra tre varebiler i Thy inden for den samme tidsperiode.

Tyverierne fra de tre varebiler er sket på et tidspunkt mellem mandag og tirsdag i denne uge, oplyser politiet.

Det ene tyveri skete fra Kirsebærvænget i Koldby, andet tilfælde skete på Gyvelvænget i Bedsted, mens tredje tilfælde skete på Sankt Thøgersvej i Vestervig.

- Det er ikke så længe siden, der har været sådan nogle indbrud i politikredsen, så folk skal være opmærksomme, lyder det fra politiet.

Ifølge politiet er der fra alle tre varebiler stjålet elværktøj. Ved tilfældet på Sankt Thøgersvej i Vestervig havde elværktøjet en værdi af 45.000 kr., mens politiet ikke kan oplyse værdien af det stjålne elværktøj for de to øvrige tilfælde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...