Ghita Nørby, Lars Hannibal og Michala Petri gav hyggelig julekoncert

HVIDBJERG: Fredag var der besøg i Midtpunktet på Thyholm af tre af landets store stjerner - nemlig Ghita Nørby, Lars Hannibal og Michala Petri.

De tre har slået sig sammen om at lave en helt anderledes og hyggelig julekoncert, ”Eventyrlig Jul”. De tre er stjerner på hver sit felt. Lars Hannibal og Michala Petri er musikere og Ghita Nørby landets førstedame hvad skuespil angår, så der var lagt op til musik og julehygge i verdensklasse Ghita Nørby læste op af H. C. Andersens eventyr ”Grantræet”, ”Den lille pige med svovlstikkerne” og ”Nattergalen”. Musikken som var sammensat af Lars Hannibal og Michala Petri var af Carl Nielsen, J. S. Bach og G. F. Händel. De to sidstnævnte har bl.a. skrevet Juleoratoriet og Messias. Musikken skabte i og undervejs i eventyrene laguner til eftertænksomhed. Ghita Nørby er Danmarks skuespils førstedame. Hun har indspillet flere film og flere sammen med bl.a. Dirch Passer, og hvem husker hende ikke fra ”Dansen med ”Regitze”, ”Arven” og ”Stille hjerte” - og ikke mindst som Mads Skjerns kone Ingeborg i ”Matador”.

Hun har høstet store priser, bl.a. en Æres-Robert og en Æres-Bodil. Lars Hannibal er primært kammermusiker og har siden 1980 turneret i Europa, USA og andre steder i verden.

Michala Petri har i mange år været førende virtuos i Tivolis Koncertsal. Michala Petri blev i 2000 tildelt Leònie Sonnings musikpris og i 2005 den europæiske kulturstiftelse Pro Europa’s solistpris samt at hun i 2011 blev udnævnt til Ridder af 1. grad. Jo! Det var bestemt store navne der gæstede Midtpunktet på Thyholm. Det var en smuk fremførelse af både musikken og oplæsning af H. C. Andersens eventyr, som 240 personer havde løst billet til.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...