Prisen blev overrakt ved Struer Kommunes nytårskur

THYHOLM: Struer Kommune anerkendte igen i år og fremhævede de frivilliges store arbejde ved den festlige nytårskur for foreningslivet med stående taffel, masser af priser og underholdning.

Det foregik tirsdag aften 22. januar i Folkets Hus i Struer, hvor Thyholm Løbeklub var indstillet til fire ting, nomineret til to ting og vandt den ene, som var foreningsprisen.

Hver forening kunne uden begrænsning invitere frivillige ledere, trænerer og instruktører til nytårskuren.

Foreningerne skal være folkeoplysende foreninger, der er hjemmehørende i Struer Kommune, frivillige sociale foreninger med aktivitet i Struer Kommune, handicapforeninger, ældreforeninger, paraplyforeninger, kulturforeninger og kulturinstitutioner med frivillige hjælpere.

En flot aften hvor flere var indstillet og nomineret, men det blev så Thyholm Løbeklub der fik foreningsprisen som lød på 5000 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...