Svend Eriksen havde i flere år gået med idéen om at golf bliver sjovere hvis der er noget på spil

HURUP: Thyder Cup kommer ud fra en idé fra Ryder cup, som er golf der spilles mellem USA og Europa.

For 10 år siden fik Svend Eriksen fra Nordvestjysk Golfklub i Nystrup idéen til, at man skulle lave i en mindre udgave af det i Thy.

Der blev nedsat en komité bestående af ham, Klaus V. Pedersen, Jesper Torp, Peter Bovbjerg og Per Hammershøj.

Svend Eriksen havde i flere år gået med idéen om at golf bliver sjovere hvis der er noget på spil. Man havde haft succes med det både i Herning og Lemvig, så det skulle prøves. Han henvendte sig til Finn Borre Andersen og Børge Larsen i Sydthy Golfklub om de kunne forestille sig at man i golfklubben ville være med.

Der kom et lynhurtigt svar hvor der var stor interesse for det. I Sydthy dannede man en komite’ som bestod af Finn Borre Andersen, Preben Foldager og Børge Larsen. Denne komité har så formuleret matchens proportioner og organisation.

I lørdags blev der spillet for tiende gang, og denne gang hos Sydthy Golfklub.

Det kan alle medlemmer af ”Torsdagsherrer” i Sydthy Golfklub og ”Tirsdagsklubben” i Nordvestjysk Golfklub. Der er ingen handicapbegrænsning. Dog tillades højst 36 tildelte slag ved udregning af ranglistepoint. Matchen afvikles med fuldt HCP.

De tre medlemmer fra hver klub, som udgør matchens ledelse kan dog ikke selv.

Den afvikles over 16 matcher, fire makker- og 12 singelmatcher. Det hele afvikles på en dag, som starter med to foursomes (to makkere en bold) efterfulgt af 2 fourballs (også kaldet best ball) Hvis et hold vinder opnås 1 point og hvis den er lige deles med et halvt point til hver.

Herefter spiller de 12 singler, hvor der ligeledes spilles om 1 point pr. match. Der er altså 16 point på spil Det hold som først når 8,5 point har vundet pokalen. Ved pointlighed forbliver pokalen hos det hold der deltager som spillere! Der spilles på lige årstal i Nordvestjysk Golfklub og ulige årstal i Sydthy Golfklub. Kampene endte således: 8,5 til Nordvestjysk Golf Klub og 7,5 til Sydthy Golf Klub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...