Andreas Th. Ifversen deltager på Hest & Rytter med sit nyopfundne, -udviklede og -patenterede Royal Danish Horse Fence

STENBJERG: I Stenbjerg har Andreas Th. Ifversen startet firmaet Royal Danish Horse Fence, som nyheden præsenteres torsdag-søndag 6.-8. marts på messen Hest & Rytter i MCH Messecenter Herning - en messe, der er en salgsmesse, men som også præsenterer avl, sport, clinic og gallashow i relation til heste og ryttere.

Andreas Th. Ifversen fortæller, at han har opfundet, udviklet og patenteret en helt ny type hegn til heste med en unik centerstyret pæl med indbygget trådstrammer i pælen, ligesom hegnet er helt fri for isolatorer (klokker), så hestene ikke kan rive benene på tråden. Samtidig bruger han kun den specielle Royal Wire-tråd, som er opbygget af en kraftig 3,5 mm hightensile-stålkerne, der er belagt med en tyk plastkappe med karbon til at give en meget kraftig ledningsevne, og som leveres med 10 års garanti:

- Hegnet er en kombination af flotte store firkantede hjørnestolper og de patenterede sorte plastpæle af 100 pct. genbrugsplast. Derfor lever hegnet helt op til tidsånden med genbrug af plast, siger Andreas Th. Ifversen.

Nærmere på: www.royaldanishhorsefence.dk og www.hestogrytter.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...