”Torsdag på Hurup Bibliotek” har sagt tak for denne sæson

HURUP: Torsdage er kultur- og aktivitetsdage på Hurup Bibliotek.

Her strømmer folk til biblioteket, hvor der er foredrag, film, debat, oplæsning, musik, sang og meget mere.

Torsdag 29. november var sidste ”Torsdag på Hurup Bibliotek” i denne sæson.

Her var der modeshow, musik og fællessang mellem bogreolerne. Dametøjsbutikken ”By Malene ” i Hurup havde modellerne og sidste mode med. Ind imellem tøjfremvisningen var der fine musikalske indslag fra musikskolen i Hurup.

30 havde fundet vej til biblioteket denne regnfulde torsdag og det er bibliotekar Carl Søgaard rigtig tilfreds med.

- Det viser, at folk er glade for at biblioteket tilbyder kultur. Vel at mærke lokale kultur, for det er det vi går efter. Gerne noget samfundsrelaterende, og her er mulighederne jo mange. Vi vil gerne at biblioteket skal være debatskabende. Være en koordinator for det lokale og vise kultur der er oppe tiden, siger han.

- Folk vil gerne at biblioteket bliver byens forsamlingshus, tilføjer bibliotekar Anna Marie Henriksen.

De to fortæller at ”Torsdage på Biblioteket” har nu været i gang i snart fire år, og det har udviklet sig til en rigtig succes.

- Vi har ofte været 30 deltagere, men også op til næsten 70, lyder det fra de to.

Torsdage på Biblioteket starter op med den nye sæson 10. januar med fortælle-café.

Næste indslag på Hurup Bibliotek er 15. december hvor der er kreativ familiedag, med julen som tema, med musikpædagog Stine Ejsing og billedkunstner Pia Skogberg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...