Juleoptog med Skive garden i spidsen

HURUP: Søndag 2. december var det atter blevet tid til juleoptog i Hurup.

Optoget startede ved auktionshallen med Skive Garden i spidsen, hvor man gik gennem Jernbanegade og ned gennem gågaden.

Efter garden fulgte mange smukt pyntede køretøjer, heste og ponyer.

Der var virkelig gjort noget ud af det. I gågaden var der mulighed for at købe flere forskellige ting til ganen, og der var vindueskonkurrencer ved de fleste butikker. Selv om der var et konstant regnvejr så havde rigtig mange mennesker lagt vejen forbi Hurups gågade for at opleve Skive Garden, de smukt pyntede vogne og dyr og kikke på vinduer.

Flere fik en hyggesnak med venner og bekendte som også kikkede forbi. Som altid var det et velbesøgt arrangement.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...