Christel Maria Nolle viser bl.a. malerier, papirarbejder og skulpturer

HVIDBJERG: Søndag 16. juni var der fernisering på sommerudstillingen i Thyholm Kunstforening.

Udstillingen er tilgængelig i Kulturhuset, Skolegade 2 i Hvidbjerg. Til udstillingen i år er det Christel Maria Nolle der viser flere forskellige ting. Bl.a. malerier, papirarbejder og skulpturer. Hun bor i Lystrup og har også sit atelier der.

Ferniseringen startede med, at formanden for Thyholm Kunstforening, Else Marie Lauesen bød alle velkommen.

Efter velkomsten sang man ”Du danske sommer jeg elsker dig” - en sang som jo passer til årstiden.

Herefter var det Eskild Højgaard som holdt talen. Efter talen blev sangen ”Pige med håb” sunget. Sangen har tekst af Eskild Højgaard og musik af Anton Lyhne.

Christel Maria Nolle fik herefter ordet og fortalte om sine kunstværker og hvordan hun fremstiller dem.

Kunstforeningen var herefter vært ved et glas vin til de 35 fremmødte.

Udstillingen varer ved frem til 2. august hvor der er gratis adgang daglig, på nær mandag.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...