Det bliver en festlig dag i Anlægget fredag 18. oktober

HURUP: Arbejdet har længe været undervejs. Men nu er det ganske vist. Søen og søtrappen i Hurups anlæg indvies fredag i efterårsferien.

Festlighederne begynder kl. 17 med fanfare.

Peter Skriver Nielsen (S), medlem af klima-, miljø- og teknikudvalget holder indvielsestalen og viderebringer en hilsen til afdøde Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg.

Lars Larsen valgte i sin tid at donere en halv mio. til netop søtrappen.

Der vil løbende være musikalske indslag fra Musikskolen i Thy.

Formanden for Thisted Vand, Henning Holm, vil ligeledes holde en tale. Det er Thisted Vand, der har bekostet søen, der jo også fungerer som et regnvandsbassin.

Der vil derudover være fri pølsevogn fra kl. 17-18 (eller så længe lager haves).

Alle er velkommen på denne festlige dag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...