Skoringen i J. P. Jacobsen Centret har åbnet en ny afdeling

THISTED: De er moderigtige og fås i alle farver og udgaver. Sneakers er den mest efterspurgte skotype netop nu. De lette og sporty sko er superpopulære og kan matche alt i garderoben.

Sneax Store er netop åbnet i J. P. Jacobsen Centret i Thisted. Det sker som en shop-i-shoppen hos Skoringen på første sal.

- I vores Sneax Store finder kunden alle de fede mærker og modeller, som vi ellers ikke har på hylderne i selve butikken, fortæller Freja Broholm fra Skoringen i shoppingcentret.

- Sneakers er bare helt vanvittig moderne. Især de yngre er helt vilde med de smarte sneakers, der er dejlige at gå i, og som minder om sportssko. Men faktisk er de populære hos alle aldre. I vores Sneax-afdeling finder man alle de eksklusive topmærker Puma, Fila, Adidas, Tommy Hilfiger, New balance, Kappa og Rebok, siger Freja Broholm, der selv har flere par sneakers i garderoben.

- For de kan gå sammen med alt fra bukser til kjoler og leggings, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...