Mandag-torsdag 3.-6. august sætter Vildmarksdagene ekstra tryk på i Klitmøller

KLITMØLLER: I denne uge sætter Vildmarksdagene tryk på i Klitmøller, fremgår det af en pressemeddelelse. Der er forskellige aktiviteter fra mandag 3. august til og med torsdag 6. august.

I samarbejde med initiativgruppen bag Madkulturen.dk byder Vildmarksdagene på særlige tiltag for gæsterne i sommerlandet. Særligt henvendt til gæsterne på Nystrup Camping bliver der således tilbudt madworkshopper på Vildmarksdagens basecamp kl. 11-14 og igen kl. 16.30-19.30 - mandag, tirsdag og onsdag.

Tirsdag og torsdag køre samtidig Vildmarksoplevelserne med bueskydning, træklatring, bushcraft og meget mere for hele familien, både de vilde og de rolige.

Tirsdag kl. 20.00 byder Vildmarksdagene indenfor kl. i tipiteltet til en hyggelig aften i selskab med HP Lange omkring bålet, godt tændt op for tonerne af Mississippi-blues og andet godt, bl.a. cowboykaffe.

Der inviteres også til astrosafari i de sene timer, hvis aften- og nattehimlen åbner sig for et kig på de stjerner, mange måske har glemt eksistensen af - både på grund af skydækket og i fravær af mørket, som nu hastigt er på vej tilbage. Som det hedder: ”Lad os byde mørket velkommen og nyde det, så snart vi kan tage af sted på astrosafari med kig til himmelhvælvets fantastiske univers.”

Om der bliver astrosafari, må man følge med på hjemmesiden for at holde sig orienteret om - typisk med et par dages varsel.

Nærmere på: www.vildmarksdagen.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...