Samtalerne finder sted på Hurup Bibliotek

HURUP: Fredag 4. oktober sidst på eftermiddagen, når Hurup er pyntet i lyserødt, for at markere kræftens bekæmpelses kampagne: støt brysterne, vil der være mulighed for en god samtale på Hurup Bibliotek.

Samtalesalon er et af tidens modeord, det dækker over en samtale om et tema som er aftalt på forhånd.

Et tema som vi alle sammen har erfaringer med og derfor kan tale med om.

Samtalen skal ikke handle om brystkræft, men om den sorg der følger med at blive syg af kræft. Og den sorg det er at være tæt på mennesker som er syge. En sorg som vi alle sammen har erfaringer med.

Sorg, livsmod og håb bliver overskriften på tre små oplæg, mellem oplæggene vil der blive en tid til samtale i mindre grupper.

- Vi håber på en hjertevarm samtale, hvor vi kan dele livsnære erfaringer. En samtale der er tilrettelagt så den forhåbentlig bliver som overskrifterne peger på, en samtale fra den barske erfaring hen imod det som skal til, for at bringe livet videre, livsmod og håb, fortæller sognepræst Ruth Folmersen, Hurup, der er tovholder sammen med sognepræst Else Bjerg, Bedsted.

Biblioteket serverer kaffe og småkager.

Alle er hjerteligt velkomne, alle har erfaringer t bringe ind i denne samtale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...