Ole Iversen
For første gang i Thy er der en bil på højkant til den der kan lave en hole-in-one på par tre hullet N6. Præmien er sponseret af Kaj Højland, Højland Biler.Foto: Ole Iversen

På søndag indvier Nordvestjysk Golfklub tre helt nye huller på banen i Nystrup.

Det sker ved en såkaldt "Rejsegildeturnering" og her er der virkeligt noget at spille om for de 144 spillere, der har fået adgang til den meget søgte turnering.

I samarbejde med Højland Biler er det nemlig lykkedes at få en præmie, der er værd at slå et slag for: en funklende ny Peugeot 108 til en værdi af 120.000 kroner.

Men man skal ikke kun være dygtig til golf - man skal også have heldet med sig på dagen for at køre hjem i præmien.

Bilen kan kun vindes ved et hole-in-one slag på det nye par tre hul N6.

Det er første gang at Nordvestjysk Golfklub prøver en ekstraordinær præmie ved hole-in-one. Nordvestjysk Golfklubs formand Svend Eriksen opfordrer alle der har kyst til at opleve om en spiller skulle være så heldig at vinde bilen.

Men også til en søndagstur i det flotte terræn, hvor alle 144 spillere slippes løs på én gang.

Turen hen til N6 hullet, er en gåtur på to kilometer. Turneringen starter klokken 9.00 og vil vare til omkring kl. 13.30. Der er gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...