I denne uge er forarbejdet til den dobbeltsporede cykelsti gået i gang

30. august besluttede Thisted Kommune at anlægge en cykelsti mellem Bedsted og Hurup.

Det har længe været et ønske for borgerne i området at sikre de bløde trafikanter på vejen.

I denne uge er forarbejdet til den dobbeltsporede cykelsti gået i gang.

Den fem km lange cykelsti er besluttet skal løbe langs vestsiden af vejen.

Derfor har landmålere fra Geo Partners onsdag og torsdag haft folk til at GPS-opmåle for at lave en "situationsplan" over terrænet, før projekteringen kan begynde.

- Cyklisterne skal dog have lidt tålmodighed, fortæller projektleder Dennis Pedersen fra kommunens Anlægs og Infrastruktur-kontor.

- Vi mangler endnu at få alle arealerhvervelser på plads. Der skal også laves boreprøver, og arkæologerne skal også bese området, før maskinerne kan gå igang. ?- Men vi forventer at selve anlæggelsen kan begynde til sommer 2019, siger Dennis Pedersen.

Cykelstien vil koste 11,5 mio. kroner, hvoraf Vejdirektoratet dækker de 4,5 mio. kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...