Pædagogisk Læringscenter indviet ved Hurup Skole

HURUP: Man har gennem mange år ønsket at få lavet et pædagogisk læringscenter ved Hurup Skole, og det er nu lykkedes at få alt på plads.

Mandag 7. oktober var noget af en festdag da der var indvielse.

Midt på formiddagen samledes alle elever foran hovedindgangen til skolen hvor skoleleder Tina Westergaard fik ordet og fortalte om tilblivelsen af læringscentret.

Idéen med det hele er at øge interessen for at eleverne får mere lyst til bl.a. at læse i ro og mag.

På skoletorvet er der kommet helt nye møbler og skranke.

Der er lavet lyddæmpede læsehjørner, hvor eleverne kan fordybe sig i det der nu har deres interesse.

Biblioteket er lavet helt om så alt er meget mere overskuelig. Det ”nye” bibliotek er tegnet af Mogens Pedersen.

Der er lavet et lille auditorie, hvor man kan se film, se oplysninger om f.eks. nyt læsestof og måske et foredrag.

- Det er 14 år siden skoletorvet blev bygget og skoletorv og bibliotek er Jeres (eleverne), så derfor: Behandl det med fornuft og pas rigtig godt på det”, sagde skoleleder Tina Westergaard i sin tale.

Her efter klippede Jonas det røde bånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...