TIF- håndbold på Thyholm fik besøg af Johan Meklenborg og Nikolaj Enderleit fra TTH

HVIDBJERG: TIF- håndbold på Thyholm har godt gang i deres håndboldafdeling, hvor de helt unge spillere virkelig går op i at dygtiggøre sig.

De har fra klubbens side et samarbejde med Team Tvis-Holstebro.

Når der er kampe hvor TTH spiller er det de helt unge spillere fra Thyholm som deltager i indløbet på banen og er behjælpelige med flere ting.

Det har resulteret i at man fra TTH har stillet to spillere til rådighed hvor de tirsdag var i Midtpunktet på Thyholm for at undervise de unge spillere i bl.a. teknik, skud på mål osv.

De to spillere fra TTH er Johan Meklenborg og Nikolaj Enderleit.

De har nået en høj position i TTH og er klar til at ”hoppe” over på det danske håndboldlandshold.

Det er ikke første gang, at TTH har stillet sig til rådighed med dygtige spillere og undervisning.

Så måske er der spillere fra TIF- håndbold der engang i fremtiden ender på det danske landshold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...