Onsdag fik skolepatruljen på Thyholm en lille erkendtlighed

HVIDBJERG: Lige meget hvordan vejret er, så er skolepatruljerne på deres plads så eleverne kan komme sikkert i skole.

Ifølge DMI så er uge 5 den sureste uge om året at være ude for dem som er i skolepatruljerne.

Om det regner, sner eller stormer så er de på deres plads.

Sådan er det også i Struer Kommune.

Der er to skoler i Struer og en på Thyholm der har skolepatrulje. Onsdag 29. januar i uge 5 skulle de elever som er i skolepatruljen på Thyholm have en lille erkendtlighed.

Det er ulønnet arbejde og alle er uddannet hos politiet.

- Alle er fra 6. og 7. klasse og ved Thyholm Skole er der 12 elever der skiftevis varetager jobbet, fortæller færdselskontaktlærer ved Thyholm Skole, Lars Fonager.

Derudover er det Lise Lundsgaard fra Struer Kommune som har med alle kommunens skolepatruljer at gøre.

Det er så Rådet For Sikker Trafik der laver kampagner flere gange om året.

I uge 5 er det landsdækkende at alle medlemmer af skolepatruljerne bliver påskønnet med en lille erkendtlighed.

- Da det er ulønnet arbejde så er det heller ikke dyre ting patruljerne får, fortæller Lise Lundsgaard.

- Det kan eksempelvis være morgenbrød og noget at drikke til. Det gør vi for at vise at de er respekteret, siger Lise Lundsgaard videre.

Samme dag var der mødt to motorcykelbetjente fra Holstebro Politi op for at tjekke om bl.a. bilister der kom med elever havde seler på og om børnene var spændt fast i bilerne.

Endvidere gik det ud over flere knallertkørere som måtte trække knallerterne derfra.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...