Niels Peter Finke fra Bornholm har været ved at dø og er også blevet beskudt

TILSTED: Torsdag eftermiddag 30. januar får Thisted Pinsekirke i Tilsted besøg af ”den syngende politimand” Niels Peter Finne, der efter 40 års ansættelse i politiet igen bor på fødeøen Bornholm. Hans foredrag har titlen ”Jamen ... skal jeg - nu?” ligesom hans bog, og med sig har han en harmonika, der har været hans trofaste følgesvend, siden han var 12 år. Titlen henviser til dengang hans aorta, kranspulsåre, var blokeret i otte timer, hvilket er en dødelig tilstand.

Men det er ikke den eneste ekstreme oplevelse, Niels Peter Finne har været ude for - og har overlevet. Hans livs fortælling rummer et væld af oplevelser, bl.a. da han blev skudt på i tjenesten på Christiania. Udover bogen har Niels Peter Finne, der har optrådt i både radio og tv, udgivet en halv snes åndelige viser og gospelsange, på dansk og engelsk, siden han udsendte sin første vinylplade ”Tillid” 1980.

- Niels Peter Finne har en vidunderlig stemme og bruger den gerne til glæde for mennesker ud over hele landet. Hans liv er fyldt af enkel tillid til Gud og en dyb uforklarlig fred, glæde og taknemmelighed over, at vide, hvor hans endelige destination er, siger Jette Munk Madsen fra Pinsekirken forud for foredraget i klubben 50 plus/minus.

Som sædvanligt er alle velkomne,og entréen er gratis. Kaffe med brød koster 20 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...