Nu kan man få byggemarkedsprodukter i Hvidbjerg

HVIDBJERG: Fredag 3. maj skete der noget nyt hos Nordvest Foder i Hvidbjerg.

Der er blevet bygget til firmaet så det også i dag rummer byggemarked. Det blev markeret ved en reception fra kl. 13- 16 hvor der var mulighed for at se alt det nye.

Firmaet har lavet et samarbejde med OPTIMERA omkring byggemarkedsprodukter, hvilket man håber alle vil tage godt imod.

Nordvest Foder er et alsidigt sted at handle.

Foruden det nye byggemarked er der mulighed for hegnsartikler, ting til hus og have, hobbydyrs tilbehør og meget mere. Derudover har man også posthus.

Dagen bød på masser af kanon gode tilbud og udenfor bygningen var der placeret en pølsevogn hvor man kunne få stillet den værste sult i form af en hotdog, en kold fadøl og godter til børnene. Indehaver Jens Johnsen fortæller at det har været en rigtig hyggelig dag og at der blev rakt 170 hotdogs over disken ved pølsevognen. Ud fra dette tal mener han at der har været et sted mellem 120 0g 150 som lagde vejen forbi.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...