Genbrugsbutikken i Nygade i Hurup bemandes fremover af 20-årige Line Madsen og Stephen Dahl

HURUP: Efter knap tre år som ejer af genbrugsbutikken Lopper & Fund i Nygade i Hurup, har Hanne Madsen søgt nye græsgange.

Ny mand bag butikken er fra 1. oktober Stephen Dahl. Han driver i forvejen bogantikvariatet Bogzonen.dk i Bredgade.

Ny første kvinde i butikken er 20-årige Line Madsen, der har arbejdet i butikken i et år.

Lopper & Fund kører videre som altid.

- Man kan leje en reol i fire uger for 300 koner. Her kan man så sætte sine ting til salg. Bliver der solgt noget, tager vi 15 procent af salgsprisen i kommission, fortæller Stephen Dahl.

I forbindelse med overtagelsen kører butikken en kampagne, hvor man kan leje reolpladsen for 500 kroner i otte uger.

Stephen Dahl vil også være at finde i butikken når han ikke skal passe sine bøger.

Og kunder, de er der til brugte ting, siger han.

- Folk køber nye ting hele tiden, men de elsker at købe brugt. Og i stedet for at smide ud, kan de overflødige ting fra hjemmet blive til klingende mønt i butikken, siger Stephen Dahl.

Butikken har åbent alle ugens dage.

Der er kaffe og kage på kanden i butikken 1. oktober.

Man kan læse mere om butikke på www.lopperogfund.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...