Grundejerforeningen Helligsø Drag har fået midler til at anlægge et fem km lang vandrerute

DRAGET: Ved hjælp af ”Spor I Naturen” og Nordeas lokalpulje har Grundejerforeningen Helligsø Drag fået midler til at anlægge en 5,7 kilometer lang vandresti i området.

Sporet har faktisk været færdig siden februar, men på grund af coronaen er den officielle indvielse blevet udsat til i morgen, lørdag. Her medvirker Esben Oddershede, formand for klima- miljø- og teknikudvalget i Thisted Kommune.

Idéen fik foreningens kasserer Ida Hestbæk Thomsen fra Holstebro, der sammen med sin mand, Carsten Thomsen, har sommerhus i området.

- Det gik op for mig, at der er noget, der hedder ”Spor i Landskabet”, som er den del af Miljøministeriet og Landbrug & Fødevarer. De støtter med pæle og skilte og trykte materialer. Og så gik vi i gang med at spørge lodsejerne i området. Der var stor velvilje, fortæller Ida Hestbæk Thomsen.

Med start fra en p-plads ved Helligsøvej, tæt på fjorden og vest for sommerhusområdet, går ruten ad bl. a. diget langs med kysten, indtil den ved Sortmejsevej drejer ind i landet ad en vej, der faktisk er en gammel jernbane. Sommerhusområdet er nemlig anlagt i det, der engang var en grusgrav, og i 1947 blev der etableret en sidebane til Thybanen til transport af grus og sten væk fra området. Jernbanen blev dog nedlagt igen allerede i 1952-53.

I øvrigt går stien hen over den inddæmmede Sindrup Vejle nord for sommerhusene.

Her følger man bl. a. en eksisterende markvej, mens lodsejeren ellers har givet lov til at vandre i sprøjtesporet. Længst mod øst er jorden dog så fugtig, at grundejerforeningen her har bygget et spang - en ”træbro” - med materialer fra Sporet.

Nordeafonden har støttet projektet med 27.000 kr.

Udvalgsformand Esben Oddershede (V) sig over kommunens sydligste vandresti.

Han takke alle berørte lodsejere for deres velvilje, og roste rutens unikke formidling af natur- og kulturarven.

- Sporet byder på afvekslende natur, spændende historie om at opdyrke jord og at udvinde grus. Brug sporet - og vis hensyn til dyre og planteliv og ikke mindst til de lodsejere der er vist os den tillid at åbne området op for færdsel. Lad sporet være et symbol på fællesskab ånd, åbenhed og handlekraft. Vi står over for store udfordringer i den kommende tid. Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele, sagde Esben Oddershede.

Hvis man vil vide mere, kan man ind på Spor.dk og finde Sindrup Vejle sporet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...