Søndag passede kun én nøgle, nemlig den til hovedgevinsten

HURUP: For 50 kroner har kunderne i Hurups butikker kunnet erhverve sig en nøgle til de fire skattekister der var opstillet på Konditorpladsen.

Nogle af nøglerne passede så til låsene på de tre gavekister som søndag var opstillet på Konditorpladsen.

Der var tre kister som indeholdt gavekort til byens handlende på 4 x 1000 kr., 3000 kr., og 5000 kr.

Fotografen var på pladsen med håbet om at der var en der kom med den rigtige nøgle.

Der var mange der forsøgte. Men nej. Deres nøgler kunne desværre ikke åbne låsene på de tre kister.

Pludselig blev der råbt Jubiii !!!!

Grethe Sørensen fra Vestervig prøvede først den ene kiste, så den anden - men ak nej.

Men så den sidste.

Hendes nøgle passede og det var endda til hovedgevinsten på 5000 kr. så det var en lykkelig og glad vinder der gik derfra med et gavekort til byens handlende på 5000 kr.

Grethe Sørensen var dog den eneste, der søndag havde held med sin nøgle.

Kurt Schelle Poulsen fra handelstandsforeningen fortæller i den anledning, at de, der endnu ikke fik prøvet deres nøgle, har fortsat har chancen for det.

- Frem til 23. december kan man prøve sin nøgle hos Hurup Ure Optik Guld & Sølv i gågaden. Der er også fortsat nøgler til salg i byens butikker. Og man må sige, at chancerne er gode for at få en gevinst, siger han.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...