Fodgængerovergangen over skinnerne ved Hurup Skole bliver renoveret

HURUP: Tirsdag og onsdag blev fodgængerovergangen over skinnerne ved Jernbanegade og Hurup Skole renoveret.

I forbindelse med etablering af det store nye signalsystem på Thybanen er fodgængerovergangen over skinnerne blevet gjort mere sikker for skolebørn, cyklister og kørestolsbrugere.

Et nyt større sammenhængende asfaltlag er lagt helt op til skinnerne - uden mellemrum.

Samtidigt etableres der en sluse af røde og hvide trådmoduler, så den gående trafik ledes over skinnerne det rigtige sted.

Ved samme lejlighed forlænges trådhegnet langs banen på strækningen ud mod Jernbanegade med yderligere 10 meter i retning mod Hurup Station.

Arbejdet udføres af Strukton Rail.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...