Markedsdag i fint vejr

BODDUM: Vejret var lige som det skulle være. Sol, lun og en mild brise, og alle sejl var sat til markedsdag i formiddagstimerne i Boddumhus Børnehave i lørdags.

Der var mange ting at se på og også for børnene at benytte.

Inde i huset var der mulighed for at få en kop kaffe med brød og kolde drikke til børnene. Der var en slush-ice maskine som man også kunne benytte sig af. Udenfor kunne børnene benytte sig af en stor hoppeborg, der var mulighed for at få en tur på hesteryg rundt på børnehavens arealer.

Der var en maskine hvor man skulle kaste en gummistøvle mod for at få udløst en lille slikpose, og der var fiskedam og meget andet.

Allerede ved starten var formanden for forældrerådet, Mette Konge i gang med at ansigtsmale flere børn.

I børnehaven har man frugttræer og køkkenhave som børnene har deltaget i at dyrke.

Her i sensommeren har så høstet det de har avlet.

De ansatte i børnehaven har sammen med børnene stået i køkkenet og fremstillet lækre ting, så som syltede rødbeder, blommesaft, flere slags syltetøj og marmelader som forældre og bedsteforældre havde mulighed for at erhverve sig og nyde ved bordet hjemme. De fleste forældre, børn og bedsteforældre havde lagt vejen forbi for at hygge sammen og glæde sig over meget børnene nyder at komme i Boddumhus Børnehave.

Der var mulighed for børnene at prøve hvor hurtig de kunne køre en bestemt rute på en mooncar. Flere børn fik sig en tur rundt på hesteryg, nogle brugte rutsjebanen og andre gyngerne.

Markedsdagen var en stor succes og var besøgt af rigtig mange børn, forældre og bedsteforældre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...