1. februar lukker Kirsten Schmidt sig hobbybutik ”Fra Mus til Elefanter” efter knap 19 år i Hurups gågade

HURUP: 1. februar lukker og slukker hobbybutikken ”Fra Mus til Elefanter” i gågaden i Hurup.

- Man skal holde mens tid er. Jeg fylder snart 73 år. Og så er det jo bedst, at man stopper, mens man selv er herre over det, siger Kirsten Schmidt, der har drevet butikken i de seneste knap 19 år.

I starten sammen med sin mand Poul Nielsen, og efter hans død for ni år siden alene.

Så fra februar er det slut med butikken, der er leveringsdygtig i alt fra mus til elefanter, eller rettere sagt garn, fiskegrej, nipsting og papirvarer.

I alle år har Kirsten Schmidt lejer sig ind i lokalerne i Bredgade 125. Og hun har med vilje ikke søgt efter en køber til drive butikken videre.

- Tiden er løbet fra hobbybutikker. Hver gang, der dør en af de gamle, mister jeg en kunde. De yngre handler hellere på nettet. Selv i Thisted har den måttet lukke. Jeg kan få det til at køre rundt, da jeg ikke skylder noget på varelageret. Det ville se helt anderledes ud for en ny, der skal låne pengene, lyder det ærligt fra Kirsten Schmidt.

De varer, som ikke bliver solgt inden 1. februar tager hun med sig hjem.

- Jeg har jo også inden vi kom til Hurup haft en engrosvirksomhed. Så dem skal jeg nok får solgt, siger hun.

Hun bor selv i den sydlige ende Holstebro. Det har hun gjort igennem alle år.

Så nu glæder hun sig til den snart nyvundne fritid.

- Jeg har i gennemsnit haft arbejdsuger på 50 timer og mere. Så nu vil jeg bruge tiden på folkedans, bowls og rejser. Jeg skal nok få mig rodet ind i lige så meget. Især rejser har jeg jo forsømt igennem årene, fortæller hun.

Fra 1. januar bliver der officielt ophørsudsalg i butikken.

- Men jeg giver allerede rabat til mine stamkunder inden, fortæller hun.

Inden Kirsten Schmidt sin tid kom til Hurup, havde hun i fire år en fast stand i Floulevcentret på Thyholm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...