Fra på torsdag kan man købe poserne, der skal bruges ved mindehøjtidelighed 4. oktober

HURUP: Alle kender noget til kræft.

Enten ved at have mistet en slægtning eller eller en bekendt.

For at mide dem, der har tabt kampen mod kræften sælger butikkerne i Hurup fra 12. september lysposer, der skal komme i brug fredag aften 4. oktober.

Her bakker Hurup Handelsstandsforening op om Støt Brysterne i forbindelse med byens by night.

Idéen er, at man kan forsyne lysposen, der koster 20 kroner, med en hilsen til den eller dem, man har mistet.

- På aftenen får alle, der har købt en pose, udleveret et lys til poserne, der bliver placeret på konditorpladsen. Det bliver et fantastisk syn, når alle lys bliver tændt. Samtidig spiller Iversen Band, fortæller Dorthe Laursen fra butik Nico La.

Alt overskud går ubeskåret ti Kræftens Bekæmpelse.

Papirsposerne er blevet udsmykket af børn fra Skattekisten, Hurup Skole, Boddum-Ydby Friskole, Vestervig Skole, Sydthy Friskole. Derudover har beboerne i Traant også givet en hånd med.

- Vi har også fået lokale kendisser til at udsmykke poserne. Det er bl.a. Johnny Hansen, Kreativ Lise, Heavy Agger folkene og Iversen Band. Disse poser vil blive solgt ved en auktion, fortæller Dorthe Laursen.

Poserne kan købes fra torsdag 12. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...