Aftenens solist var Bjørn ”Okay” Hansen

HVIDBJERG: 9. oktober var det blevet tid for løvfaldsfest på ældrecenter Solvang i Hvidbjerg. Solvangs Venner, som stod for arrangementet, havde pyntet op i spisesalen med lange borde hvor der var dækket op til kaffe.

Da klokken var 19 bød formanden for vennekredsen, Ingrid Lindgaard alle velkommen til alle og en særlig velkomst til aftenens solist, Bjørn ”Okay” Hansen.

Vennekredsen havde allieret sig med Bjørn Hansen fra ”Bjørn & Okay” fra Hurup.

Så der blev en masse dejlig underholdning i form af mange af de kendte sange helt tilbage fra dengang ”Bjørn & Okay” startede.

Bjørn fortalte om tiden da han kom til Thy og det ligger helt tilbage til 1964.

Han er københavner og anede ikke om han i det hele taget kunne trives sammen med thyboerne, så han sagde til sine forældre at de kunne risikere at der kun gik 14 dage før han var tilbage igen.

Sådan gik det ikke. Bjørn faldt godt til i Thy og i 1966 kom han i lære som typograf i det der dengang hed Folkebladet Midtthy. Der var et orkester der spurgte om han ikke kunne hjælpe dem et stykke tid. Han tyggede lidt på det og sagde at det ville han godt men KUN et halvt år. Sådan gik det så ikke. Bjørn spiller stadigvæk og da orkestret ”Bjørn & Okay” blev dannet i 1968, tog det hele fart. De spillede overalt i Thy, Mors og Salling.

De blev ringet op af Johnny Reimar som tilbød dem en pladeindspilning som de sagde ja tak til.

Herefter tog det endnu mere fart og så at sige kender alle jo ”Bjørn & Okay” i dag for deres dejlige musik som de har ligget på Dansktoppen med utallige uger.

Efter velkomsten overtog Bjørn Hansen mikrofonen, hvor han som ovennævnt fortalte om dengang han kom til Thy.

Efter dette startede han med en af deres kendte sange tilbage fra 1969 og sådan fremdeles hvor der kan nævnes ”Pigen og Hårbandet”, ”Ønskebrønden”, ”Den gule flyver”, ”Hallo Godmorgen” og ikke mindst ”Barndomstiden” hvor melodien også kendes fra ”Perleporten” skrevet og sat i musik af Alfred Dulin og Frederik Blom.

Det var tydeligt og se at alle nød underholdningen som Bjørn leverede. Herefter var der pause hvor der blev serveret kaffe, boller, æblekage og småkager.

Efter pausen var det igen Bjørn Hansen der stod for underholdningen hvor han i sidste halvdel bl.a. sang flere gamle kendinge fra bl. a. Morten Korch ilmene, som tilhørerne kunne synge med på.

Der var 106 som deltog i løvfaldsfesten, hvor af 68 var pårørende og bekendte til beboerne på Solvang.

En rigtig flot og vellykket løvfaldsfest.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...