En selvstændig dame i Vestervig

VESTERVIG: På gården hos økolandmand Martin Agesen, Vestervig, er man stolte. For ko 2208 (F Tolstrup x D Banker) har præsteret de 100.000 kg mælk.

Hun har gjort det på 8,6 år med 11.663 kg mælk og 4,06 pct. og 474 kg fedt, 3,38 pct. og 394 kg protein, årligt.

Hun har kælvet otte gange og heraf de tre kviekalve.

Den ene kalv går som ko i flokken på 140 køer, som kommer ud dagligt, da besætningen er omlagt til økologi for et par år siden.

Hun er i øvrigt et vanedyr, da hun altid går ind i malkegraven i vinduessiden, og blandt de sidste.

Har altid været en selvstændig dame, der klarer sig rigtig godt i systemet, og har haft meget få sygedage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...