Fredag-lørdag 28.-29. februar har firmaet igen åbent hus - en virkelig tradition inden for maskinhandelen

SILSTRUP: Hos J Hundahls Thisted-afdeling er det blevet en tradition at markere forårets snarlige komme med det store åbent hus. En ægte tradition - der kun er vokset i omfang og antal besøgende år for år.

Fredag og lørdag 28.-29. februar sker det igen, at landmænd, parkfolk, anlægsgartnere, entreprenører, håndværkere og professionelle private dukker op for at bese de sidste nyheder inden for deres fag, når det gælder maskiner og grej, og for at møde leverandører og hinanden til pølser og fastelavnsboller.

- For os er det en stor og vigtig dag. Vi får mange kunder og interesserede ind i huset. Her har vi muligheden for at vise det, vi kan, og vores store udbud af maskiner. Vi har det sidste inden for landbrugsmaskiner og have-park-grej linet op. Der sker noget i butikken og i alle haller. Også vores værksted er åbent denne dag, siger medindehaver Søren Hundahl og fortsætter:

- Mange af vore leverandører kan man møde ansigt til ansigt og se, hvad de har med eller få vejledning og svar på de spørgsmål, man måtte have.

- Men det er også en dag, hvor vi møder vore kunder på en afslappet måde, og ikke mindst folk møder hinanden. Det hele sker på en afslappet facon, hvor hele vores personale er med med det gode humør. Men det er ikke kun hygge. Det er absolut også en dag, hvor der bliver købt ind. Det er nemlig en ekstra god dag for vore kunder at handle, siger Søren Hundahl.

- Vi er altid klar til en god handel hele året. Men til åbent hus tror jeg, vi er ekstra nemme at lave en god handel med. I hvertfald står vi klar med gode tilbud på dagen på helt nyt grej og ekstra gode priser på det brugte.

Åbent hus hos J. Hundahls Thisted-afdeling i Silstrup er fredag 28. februar kl. 13-21 og dagen efter lørdag 29. februar kl. 10-15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...