Søndag 24. november er der atter sangcafé på Hotel Thinggaard

HURUP: Søndag 24. november er der atter sangcafé på Hotel Thinggaard i Hurup.

Igen med masser af fællessang sammen med Gårdsangerne fra Thy.

Som noget nyt vil der denne gang være to afdelinger fællessang under temaet ””syng dig glad”.

Det sker sammen med kirkemusiker Alex Carving Ahn, som netop er flyttet til Hurup sammen med sin kæreste Marlene Løbner Kjær.

- Det er svært ikke at være glad når man synger sammen. Vi får varmet vores stemmer op, synger kanon og mærker fællesskabet når vi synger, siger Anne Alstrup, der er en af de aktive bag det traditionsrige og velbesøgte arrangement.

- Sidste år var en fantastisk succes, fortæller hun.

Gårdsangerne fra Thy har spillet i 20 år, med glade og festlige sange.

10 personer spiller gårdsangerviser og slagere på instrumenter som vaskebræt, harmonika, guitar, sav, banjo, gulvbas, violin og endda også kaffekander.

Søndagen bringer to muligheder for at deltage i arrangementet på Hotel Thinggaard: klokken 12 og klokken 18.

Arrangementet arrrangeres i samarbejde med Hotel Thinggaard som serverer julefrokostmenu.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...