Igen i år er ægteparret Wohlfahrt klar med en juleaften for ensomme

LYNGS: Julen nærmer sig og det gør den selvfølgelig også i Lyngs, hvor Jette og Henrik Wohlfahrt bor.

For seks år siden sad Jette og Henrik og snakkede om hvordan det skulle gå, at de to skulle være alene juleaften.

De snakkede lidt om det og pludselig fik de en idé.

De blev enige om at de sikkert ikke var de eneste der skulle være alene juleaften, og slet ikke som par.

Der var sikkert singler der skulle være mutters alene juleaften. De spurgte hinanden om ikke de skulle prøve at lægge det på en af de sociale medier blot for at få et indtryk af hvordan interessen for et sådan arrangement om at enlige kunne holde jul sammen med flere ville blive modtaget.

Det gjorde de så og interessen var overvældende.

Forinden havde Jette og Henrik fået tilsagn om at låne den gamle mølle vederlagsfri, hvor juleaften så skulle holdes.

Henrik fortæller at de blev kontaktet af en mand i Brønderslev som selv var alene og hans mor var på et plejehjem i Sydthy. Hun havde ønsket om at holde jul et sted udenfor plejehjemmet og så syntes hendes søn det var nærliggende at kontakte Jette og Henrik. Hendes søn fortalte at hans mor var et meget stille menneske og han ville gerne de begge kunne holde juleaften sammen i Lyngs.

Det gjorde de og moderen og sønnen havde den bedste juleaften de kunne mindes.

Der var pakkespil og både mor og søn morede sig. De har også haft besøg juleaften af et par fra Struer hvor den mandlige del af parret var fra Ghana. Som Henrik Wohlfahrt siger - så er det slet ikke baseret på at man giver gaver.

Det hele er udelukkende en idé, de fik, for at nogen ikke skal sidde alene juleaften.

Menuen består af gammeldags julemad så som andesteg og flæskesteg med hvide kartofler, brune kartofler og sovs og ellers alt der hører sig til og til dessert ris a la’ mande hvor der er mandelgave.

Jette og Henrik laver selv alt maden fra bunden og det er til kostprisen som er 125 kr. for en voksen og 75 kr. for et barn.

Henrik Wohlfahrt fortæller at det bestemt er noget der er interesse for da der hvert år har været fuldt hus. Der er plads til max 30 personer og allerede på nuv. tidspunkt er der 13 tilmeldte inden de endnu har annonceret med det. Så ønsker man at holde juleaften i hyggelige lokaler i den gamle mølle i Lyngs så skal man blot kontakte Jette og Henrik Wohlfahrt.

Han oplyser at så længe der er den store interesse for det vil tilbuddet også være der næste år.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...