Brian er vagabond af Guds nåde

HVIDBJERG: Ja, sådan lyder noget af teksten i ”Skærsliberens forårssang”.

Brian, som han hedder, traf jeg i Hvidbjerg på parkeringspladsen hos SPAR- købmanden.

Jeg faldt i snak med ham og syntes det var spændende at høre lidt om hans liv og Brian havde bestemt ikke noget imod at fortælle. Han har overvintret på Mors og da foråret begyndte at vise sig pakkede Brian barnevognen med sine ejendele og begav sig ud på landevejene.

- Jeg vil med det samme slå fast at jeg ikke er landevejsridder. Så skal man døbes og det har jeg overhovedet ingen ambitioner om. Jeg er det man i gamle dage kaldte vagabond af Guds nåde, siger han.

Men lad os starte fra han blev født.

Brian er født i Køge i 1958 og er i dag 62 år.

Brian fortæller, at han havde en rigtig god og tryg barndom hvor vores mor var hjemmegående og far passede sit job.

Familien fik to drenge hvor Brian er den yngste.

Så kom skolegangen hvor Brian tog til og med niende klasse.

Han har aldrig været særlig glad for skolen og han siger selv at flere af hans lærere ville sikkert sige at han var en uvorn elev siger han selv.

Da han så forlod skolen efter niende klasse, følte han sig fri som fuglen.

Så var det bare om at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene en løn, og arbejde var der rigeligt af på det tidspunkt.

Man kunne altid finde arbejde.

Brian har prøvet mange ting arbejdsmæssig, hvor kan nævnes granskærer til f.eks. julepynt, jord- og betonarbejder, mureroppasser, han har rejst rundt og kalket gårde og meget andet.

- Jeg har aldrig været ked af at bestille noget, siger han.

Faderen døde, da han og hans bror var helt unge og så var de alene med deres mor.

Brian fik som mange andre en kæreste, men det duede så ikke.

Senere fandt han en ny kæreste som han virkelig elskede. De fik en lille dreng, som de fik døbt, men 14 dage senere måtte de begrave deres lille søn - vuggedød var skyld i hans død.

Det holdt forholdet ikke til og de flyttede fra hinanden.

Ulykkerne var ikke slut med at ramme familien.

I 1982 væddede hans bror med nogen om hvem der kunne svømme hurtigst fra Enø til Karrebæksminde.

Det kostede hans bror livet, da han druknede undervejs.

Da knækkede filmen for Brian.

Nu stod han tilbage med sin mor og der var ikke andet familie.

- Jeg har altid elsket naturen og du må gerne kalde mig for at være en enspænder. Jeg har altid gået mine egne veje og haft det godt med at ingen tog bestemmelser for mig. Jeg havde en Puch Maxi hvor jeg kørte landet tyndt på kryds og tværs. Jeg har været med til at starte en MC-klub som hed ”Outsiders”. Den gang kørte man jo på alt motorcykelmæssig som havde to hjul. I dag er det jo for det meste specielle mærker så som Harley Davidson der bruges, fortæller Brian.

Hans mor blev dybt dement og kunne ikke kende Brian mere.

Efter hendes død så var Brian helt alene.

Huset de boede i blev solgt, da Brian ikke havde interesse i at overtage det måtte det blive sådan.

- Jeg kunne ikke finde hoved og hale i noget da det skete og da tog jeg beslutningen om at jeg bare ville være mig selv og ikke lægge nogen til last - hverken det offentlige eller private. Jeg er født på Sjælland men elsker Jylland og det er her jeg vandrer og af og til lidt på Fyn. Jeg møder en masse mennesker og jeg har ingen fast bopæl og har kun den indtægt som flinke mennesker lægger i den kaffekande jeg sætter på jorden når jeg gør et stop. Jeg har et sundhedskort, men har aldrig brugt det. Jeg elsker det frie liv og bliver ved at vandre. Den dag jeg ikke er her mere da ville det være fint at dø på en grøftekant, siger Brian før han samler sine ting sammen for at gå videre for at overnatte i Byskoven i Hvidbjerg.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...