Til daglig er han bl.a. førsteorganist i katedralen i Firenze, docent og leder af internationale musikfestivaler i Toscana

THISTED: Fredag aften 7. august er der orgelkoncert i Thisted Kirke med den italienske virtuos Daniele Dori, som er født 1987 i Siena i Toscana. Han er uddannet som organist på Pontificio Istituto di Musica Sacra in Roma (det pavelige institut for kirkemusik i Rom, red.) og som pianist på konservatoriet i Firenze. Billetter à 100 kr. købes ved indgangen.

November 2012 blev han udnævt til primo organista titolare della Cattedrale di Firenze (førsteorganist ved katedralen i Firenze, red.). Ved siden af dette krævende job er han en meget efterspurgt koncertorganist overalt i Europa, ligesom han fra september 2012 har været kunstnerisk leder af Harmonia Sæculi, som er internationale musikfestivaler i San Niccoló-kirken i Radda i Chianti-området i Toscana. Han er endvidere docent i orgelspil, hørelære og klaver på musikkonservatoriet i Fiesole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...