Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest orienterer om de gældende regler for varme- og hedebølger

NYKØBING: De seneste måneder har det danske arbejdsmarked tilpasset sig efter coronavirus. Nu er det også blevet tid til at forholde sig til udfordringer med varme/hede, mener man hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, der har kontor i Nykøbing Mors.

Arbejdsmiljøkonsulent Uffe Holst oplyser indledningsvis, at arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed - også når der er varme- og hedebølge. Til gengæld giver arbejdsmiljøloven ikke ret til at gå hjem, når det bliver hedt.

- Arbejdstilsynet anbefaler forskellige temperaturgrænser, afhængig af typen af arbejde, man udfører. Eksempelvis anbefales 20-22 grader for stillesiddende arbejde, og at temperaturen ved denne type arbejde ikke må overstige 25 grader, forklarer han og understreger samtidig, at der i dette tilfælde også er undtagelser, nemlig ved perioder med varme- og hedebølge.

Mange danske bygningers ventilationsanlæg er mere dimensioneret til at holde os varme om vinteren end afkølede under en varmebølge. Det betyder, at det kan være svært at holde en passende temperatur på arbejdspladsen, når der er meget varmt udenfor. Af samme årsag kan temperaturen under en varmebølge sagtens komme over 25 grader, hvilket normalt accepteres af Arbejdstilsynet. Ulempen er naturligvis, at meget høje temperaturer kan give gener og også kan udgøre en helbredsrisiko - udover at medarbejdernes produktivitet falder. I øvrigt påvirkes medarbejderne meget individuelt af høje temperaturer nogle nyder 30 grader, mens andre føler, at deres sidste stund er kommet.

Uffe Holst har en række gode råd til situationer, hvor temperaturen stiger på arbejdspladsen:

• Ved 40-60 pct. relativ luftfugtighed skal de ansatte have passende pauser, hvis lufttemperaturen er over 35 grader for stillesiddende arbejde og 32 grader for fysisk arbejde. Ved højere luftfugtighed skal der gives pauser ved lavere temperaturer end de nævnte, siger han og fortsætter:

- Pauser skal gives i lokaler eller udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra. Om muligt kan arbejdstiden forskydes, så man møder ind tidligere om morgenen, hvor der er køligere. Påklædningen bør være let. Hvis den ansatte skal bære uniform eller lign., som er varm, kan det medføre, at pauserne skal forlænges. Måske er der normalt påbud om lange bukser på arbejdspladsen, men her kunne man i en varm periode f.eks. kombinere et langt forklæde med shorts som et alternativ, der vil beskytte medarbejderen lige så godt.

VIdere påpeger arbejdsmiljøkonsulenten, at der skal tages hensyn til risikogrupper, f.eks. gravide og ældre samt hjerte- og lungesyge. Det kan være påkrævet, at de gives pauser af længere varighed eller eventuelt slet ikke udsættes for høje temperaturer. I tvivlstilfælde kan en læge rådspørges.

- Ved symptomer på varmeudmattelse (svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, hovedpine) skal personen straks hjælpes til køligere omgivelser og gives rigeligt at drikke. Og falder en person om eller besvimer, skal der tilkaldes ambulance, idet det kan være hedeslag, som skal behandles akut. Det er særlig vigtigt, at der er adgang til rigeligt frisk drikkevand, siger Uffe Holst og tilføjer:

- Så de fleste af os må vente til fyraften med at sætte sig på terrassen med et glas iskold lemonade. Og det er trods alt heller ikke så ringe.

Nærmere på: www.aamcmv.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...