Onsdag var så tredje omgang sprogfitness for 170 elever

HURUP: Sprog og indlæring kan sagtens øves med en gang frisk fysisk aktivitet. Hvor man, mens man laver fysiske øvelser i sprogstimulerende lege, Det styrker både kommunikation, sproglig indlæring og ens sociale færdigheder med de andre elever.

Onsdag var så tredje omgang sprogfitness for 170 elever, da Hurup Bibliotek og Hurup skoles indskoling atter indkaldte til svedig og sjov sprogfitness i to fyldte haller i Hurup.

- Skolen havde igen fået 7. klasses eleverne til at stå for de 16 ”lege-stationer” som eleverne fra indskolingen skulle omkring. Børnene gik på med stor gejst og det var bare rigtig godt, fortæller Carl Søgaard fra Hurup Bibliotek, der atter var med i arrangementet sammen med Gitte Rasmussen fra indskolingen på Hurup Skole.

- Det er en god aktivitet, der gør en forskel. Den skaber en synergi mellem alle elever, uanset klassetrinnet. Og det giver en tilfredshed hele vejen rundt, også hos os der er med til at planlægge, siger Carl Søgaard.

Sprogfitness er et projekt udviklet af Aalborg Biblioteker og pædagogstuderende fra UCN Aalborg.

Sprogfitness har fem til syvs alderen som målgruppe og skal medvirkende til en blødere overgang fra børnehave til skole for børnene og kan skabe synergi mellem faglig viden hos bibliotekarer, pædagoger og lærere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...