Ungdomsholdet er for unge mellem 9 og 19 år

THYHOLM: DcH Thyholm er en hundeklub for alle hunde og hundeinteresserede. Klubben har allerede nu mange voksne medlemmer. Nu startes en ungdomsafdeling op.

Her kan de unge komme med deres eller familiens hund og lære Lydighed - de gammelkendte øvelser som spor, eftersøgning og stuedressur.

Agility, hvor hund og fører bliver udfordret på kondition og bane med forhindringer.

Rally, hvor hund og fører laver udfører nogle kunster

Og familiehunden, hvor føreren får forskellige tips til at få det godt med hunden i hjemmet.

Ungdomsholdet er for unge mellem 9 og 19 år.

Særligt for ungdomsholdet træner man lige præcis dét, som hver enkelt gerne vil lære sin hund. Det kan f.eks. være at køre på skateboard, rulle sig ind i et tæppe, hjælpe føreren med at tage sin jakke af, give ”high five”, hviske føreren i øret, bakke, rulle, spille død, bakke, ryste på hovedet, rydde op, tænde og slukke lys, bukke eller noget helt andet.

DcH Thyholm har træningsplads på Vitasvej, lige ud til Skibsted Fjord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...