Morsø, Thy og Thisted Havekredse inviterer torsdag aften 24. oktober til efterårsmøde/temaaften

SILSTRUP: Morsø, Thy og Thisted Havekredse inviterer torsdag aften 24. oktober til efterårsmøde/temaaften for havefolket på Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2 i Silstrup ved Thisted.

Emnet er ”Succes i drivhuset”, dyrkning, indretning, afslapning, og foredragsholderen er Bente Mortensen, GreenProjekt.

Drivhuset er i dag mere end bare et hus i glas, hvor man dyrker lidt spiselige planter.

Det moderne væksthus er blevet en integreret del af havens øvrige liv, hvor man ikke bare kan opleve fantastiske planteglæder, men også skabe sig en oase, hvor man kan dase og slappe af.

Med et drivhus bliver det muligt at forlænge sæsonen.

Her kan du opleve den store glæde og helt særlige smag, når krydderurter og grøntsager høstes, blomster plukkes og krukker med middelhavsplanter giver strejf af mere varme og sydlige himmelstrøg.

Ved mødet uddeles faglige input, der gerne skulle sikre deltagerne en succes i drivhuset. Undervejs vil der blive givet tips og idéer til indretning og brug af drivhuset samt indsigt i hvilke fantastiske muligheder du har for at dyrke forskellige grøntsager, frugter, blomster og krydderurter i drivhuset.

Skal man dyrke i krukker eller jord, og hvordan skal de plejes for at få det bedste resultat? Det er nogle af de spørgsmål, som du også får svar på.

GreenProject ejes af Bente Mortensen, der siden 1990’erne har arbejdet med miljø og bæredygtig udvikling samt dyrkning af haver og pleje af grønne arealer.

Bente Mortensen er er uddannet hortonom og Master of Environmental Management.

der vil være mulighed for gevinster på indgangsbillet og lodder.

Tilmelding til Per Rysbjerg, mobil 2987 3796 eller på mail thisted.havekreds@gmail.com

Pris for medlemmer er 100 kr. og for ikke medlemmer 140 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...