Workshoppen afholdes første gang i Hurup 30. marts

HURUP: 30. marts skal der gerne synges igennem, så hele Hurup kan høre at der er gospelworkshop i byen.

Trine Hausgaard Ubbesen, der blandt arbejder som sekretær ved Hurup Kirke, synes der manglede en gospelbegivenhed i Hurup. Og i stedet for at booke et dygtigt gospelnavn, så var det da noget sjovere, også at give folk i hele Thy chancen for selv at være med til at skabe en koncert - sammen med gospelsangeren.

Nu er hele projektet sat på skinner, til at køre af stablen den 30. marts, hvor det er lykkedes at få den meget efterspurgte gospelsanger og underviser Heidi Bisgaard, til at komme og være leder af en workshop.

Workshoppen afsluttes med gratiskoncert i Hurup Kirke.

- Det er et arrangement for alle der vil prøve at synge gospel også for dem har prøvet det før. Det bliver bare så godt, og med en så dygtig som professionelle Heidi Bisgaard i spidsen, bliver det en oplevelse for alle, siger Trine Hausgaard Ubbesen, der fortsætter:

- På gospel workshoppen vil man i fællesskab med andre opleve et forrygende boost af både storslåede ballader, sange med power og energi i et blandet repertoire fra helt nyskrevne numre til traditionel gospelman kan komme som man er, unge såvel som voksne. Man skal ikke være god til at synge. Eneste betingelse er at man skal kunne synge på engelsk. Men det bliver rigtigt sjovt. For man bliver bare glad af at synge, og ikke mindst gospel, som er glad sang. Det er KFUM og KFUM i Hurup står bag gospel workshoppen i Hurup, som afholdes fra om formiddagen i Nygade 5 i Hurup.

Efter workshoppen går alle deltagerne om i kirken, hvor der om aftenen afholdes en gratiskoncert med de sange der er øvet under workshoppen. Her er der en pianist som back-up.

Heidi Bisgaard leder et gospelkor i Aalborg og vokalgruppen Vox11 i Århus. Hun er desuden med i det professionelle gospelkor GUNNERTOFT GOSPEL SINGERS med sangere fra hele landet. Og så står hun i spidsen for Aalborg Gospel Kvartet samt Åben gospel i Skalborg kirke.

Der er en lille betaling på 100 kroner for at være med. Her i er inkluderet mad og drikke undervejs.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...