19 Jernladies støttede brysterne

HURUP: Lørdag var der 21 som spillede golf hos Sydthy Golfklub, hvor af de 19 var kvinder.

Kvinderne, som kalder sig Jernladies - spillede til fordel for ”Støt Brysterne,” som har udspring i Kræftens Bekæmpelse.

- Al overskud tilfalder Kræftens Bekæmpelse til forskning i brystkræft, fortæller Kate Andersen som er primus motor for arrangementet.

Kl. 9 var alle spillerne mødt og man startede med kaffe og lækre hjemmebagte boller.

Det skal nævnes at vejrguderne ikke lige var med spillerne, da det regnede temmelig meget.

Man håbede så på at det ville blive tørvejr til man skulle i gang med spillet kl. 10. Det skete ikke, men de friske spillere iklædte sig tøj der kunne holde vandet ude og så gik man i gang med tre på hvert hold. Selv om regnen var træls gik alle i gang med frisk mod, og humøret fejlede bestemt ikke noget.

Alle gennemførte og arrangementet sluttede kl. 15,15.

Resultaterne blev:

A-rækken: 1. pladsen: Lone Buus.

2. pladsen: Karin Agesen.

3. pladsen: Lis Toftdahl.

B-rækken: 1. pladsen: Inge Lis Johannesen.

2. pladsen: Ulla Nilsson.

3. pladsen: Anne Kojborg Pedersen.

:/Hans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...