9. oktober får Gettrup Kirke besøg af den musikalske familie Dyvohray

GETTRUP: Onsdag den aften 9. oktober får Gettrup Kirke besøg af den musikalske ukrainske familie Dyvohray.

Og virker billedet bekendt, så er det ganske rigtigt, familien Dyvohray har været her før.

- Det er faktisk blevet en hel tradition for dem at rejse forbi os i Thy, når de er på deres familie koncertrejse. De kommer fra Ukraine og spiller en hvad de selv kalder en magisk blanding af klassiskmusik og folkemusik fra deres egen tradition, fortæller sognepræst Ruth Folmersen.

- Familiens festlige musik og glæden, som lyser ud af den professionelle fremførelse, har vi brug for i oktober, så vi glæder os til at byde indenfor og fylde kirken med musikalsk skønhed og glæde, lige der hvor efteråret begynder at blive rigtig mørkt, siger Ruth Folmersen.

Der vil blive serveret lidt godt undervejs.

Helligsø-Gettrup Menighedsråd opfordrer alle til at møde op og fylde huset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...