Janne Holm Andreasen er flyttet fra Hanstholm til Thisted og har fået en række ny tøjmærker

THISTED: Fredag blev dørene åbnet til en helt ny stor dametøjsforretning i J. P. Jacobsen Centret. Holms hedder den og bag butikken, der også vil tilbyde accessories, står Janne Holm Andreasen.

Hun drev tidligere dametøjsbutikken Second Story i Hanstholm-Centret, men fik muligheden for at åbne en drømmebutik i J. P. Jacobsen Centret.

- Jeg havde halvandet gode år i Hanstholm. Men jeg fik en god mulighed for at få en større butik i Thisted, med mere plads og endnu flere lækre tøjmærker. Nu er ugers arbejde så overstået og jeg glæder mig helt vildt til at tage imod kunderne, fortæller hun, mens der lægges tøj på hylderne.

- Holms får et bredt udvalg i fine mærker, som jeg også havde tidligere. Men derudover har jeg fået muligheden for at få en stribe nye mærker ind, nemlig Pieszak, laøhlé og Karen By Simonsen.

Og så har jeg fået en superflot shop-in-shop med med mærket ”Kaffe”. Men en større butik og dermed et større forretningsgrundlag har jeg fået mulighed for at ansætte en dygtigmedarbejder til at hjælpe mig, fortæller hun.

Kunderne vil derfor også blive ekspederet af Helle Nielsen.

- Det er et kæmpeskridt for mig. Men jeg tror på det og er sikker på, at sammen med Helle bliver det rigtig godt, siger Janne Holm Andreasen, der i forbindelse med åbningen har en stribe gode tilbud, som naturligvis også vil kunne købes til weekendens ”jule-dage-aktiviteter”.

Udover modetøjet tilbyder Homs også bl.a. hudplejeprodukter, åndbar neglelak, tasker, smykker og trendy vaser fra Cooee-Design.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...