Tidligere ansat valgte at fortsætte virksomhed

THYHOLM: Thyholm Flagstænger har Finn Yde Bach valgt at kalde sit nystartede firma.

For 23 år siden startede Finn Yde Bach i firmaet VJ-Flagstænger i Snejbjerg, hvorfra han har serviceret både private og firmaer over det ganske land med flagstænger. Man startede med flagstænger af træ, men gennem årene er det blevet til glasfiberstænger som kræver en meget lille vedligeholdelse.

Dermed er det ikke sagt at man ikke kan få dem i træ - det er helt op til den enkeltes valg. Ejeren af VJ-Flagstænger i Snejbjerg ønskede at stoppe og Finn havde selv tanken at når det skete så stoppede han også.

Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt, som en politiker engang udtalte. Finn fik ideen om at fortsætte og starte sit eget enkeltmandsfirma fra sin adresse på Thyholm. Det blev en realitet og Finn gik i gang med at få alle detaljer på plads og han står nu klar til at servicere med alt indenfor flagstænger, flag og alt tilbehør.

Flagstængerne får Finn leveret fra firmaet Dana-Mast i Hovborg, som er kendt for deres høje kvaliteter og er den eneste fabrik i Danmark som producerer flagstænger. Hvad flagstænger angår så både sælger, leverer og monterer han dem der hvor kunden ønsker og han kommer over hele landet - primært Jylland og Fyn.

Man kan finde firmaet ved at gå ind på www.thyholmflagstang.dk hvor der er et stort udvalg i flagstænger, flag og alt tilbehør.

Af Hans B. Henriksen (Tekst og foto)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...