Det handler om bæredygtighed, klima, naturforståelse og kreativitet

THY-MORS: HF-Imagine - hedder en ny hf-Linie på Thy-Mors HF & VUC. Nu indgår uddannelsestedet og tøjfirmaet ELSK et nyt samarbejde, hvor værdigrundlaget er at ville gøre noget for at forandre verden og den måde, vi mennesker forbruger på til skade for vores klode. Som ELSK gør i praksis ved bl.a. at bruge så lidt emballage som muligt - miljøvenligt, og bruge bæredygtige materialer i produktionen

Tøjmærket donerer også 1 pct. af sin omsætning til miljøbeskyttelse og benytter brugt inventar og it-udstyr.

- I august 2021 starter den nye hf-linje ”Imagine – A Better World” på Thy-Mors HF & VUC. En hf-linje, som skolen har fået penge af Region Nordjylland til at udvikle. Tanken med denne uddannelse er at fokusere på bæredygtighed, klima, naturforståelse og kreativitet, og uddannelsen skal bruge de ressourcer og kompetencer, som er til stede i Thy, siger hf-uddannelseskoordinator Lars Bo Majgaard.

I første omgang består samarbejdet i, at ELSK har leveret t-shirt med logo til den nye hf-linje. Senere er det tanken, at eleverne på HF-Imagine skal tilbydes at erhverve sig andet tøj fra ELSK med HF-Imagine logo på. Desuden er det tanken, at eleverne på HF-Imagine skal besøge ELSK i forbindelse med et åbent hus-arrangement, hvor eleverne får fortalt om, hvordan man som virksomhed kan agere bedre i forhold til miljøet.

Både ELSK og HF-Imagine ser frem til samarbejdet og glæder sig til, at en flok unge mennesker med interesse for at skabe en bedre og mere bæredygtig verden kommer til Thy til august. ELSK et firma, som er lokalt forankret og placeret i Thisted og Klitmøller i Thy, hvilket også er tilfældet for den nye hf-linje HF-Imagine på Thy-Mors HF & VUC, lyder det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...