Hvem har lyst til at blive en del af Dyrenes Beskyttelses hjælperkorps?

THY: Et korps af frivillige hjælpere i Dyrenes Beskyttelse støder til når et dyr trænger til hjælp.

Nu søger Dyrenes Beskyttelse, som varetager vagttelefonen ”1812 - for dyr i nød” nye hjælpere i Thy og på Mors.

- Vi skal bruge mindst to i Thy og to på Mors - gerne flere, fortæller formand for Område Viborg der dækker Thy-Mors og Salling, og Viborgområdet, Anne Marie Pilegaard fra Ræhr ved Hanstholm.

Hun fortsætter:

- Det det kræver er, at du er fornuftig glad for dyr, stabil, til rådighed og har egen bil. Omkostningerne dækkes ellers er det ulønnet arbejde.

Der er hårdt brug for hjælpere til nødstedte dyr.

Dyrenes Beskyttelses vagttelefon 1812 modtager over 100.000 opkald årligt.

De opkald sendes videre til de hjælpere der bor nærmest, hvor opkaldet kommer fra.

Hjælperne kommer også til at hjælpe med at tage imod opkald der drejer sig om kæledyr. Blandt andet efterladte dyr, som Dyrenes Beskyttelse oplever en del af. Dyr som skal leveres til nærmeste internat. De vilde dyr leveres til en vildtplejestation.

- Anne Marie Pilegaard fortæller, at belønningen er et meningsfuldt arbejde og at blive en del af det stærke sammenhold der i Dyrenes Beskyttelses hjælperkorps.

Hun har selv været med siden 2004.

- Det giver en stor glæde at hjælpe dyr. Men også i nogle tilfælde at hjælpe de mennesker der har dyrene. Det at kunne tale med mennesker er en vigtig del af at hjælpe kæledyr, lyder det fra områdeformanden.

Har man lyst til at blive en del af Dyrenes Beskyttelses hjælperkorps, så kan man kontakte Anne Marie Pilegaard på mobil 23287744 eller på mail: annpil@dyrenesbeskyttelse.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...