Koldby-Hørdum IF forsvarede deres Jyske Mesterskab i indefodbold

HØRDUM: Koldby-Hørdum IF’s talentfulde drenge årgang 2002 forsvarede deres Jyske Mesterskab i indefodbold på fornemste vis

Dermed har drengene taget pokalen for fjerde gang i træk.

Efter en start i puljen, hvor drengene lige skulle spilles varme, sluttede de dog ubesejrede og kvalificerede sig med maks-point til semifinalen.

Her trådte holdet i karakter, da det gjaldt allermest. Semifinalen blev vundet med 9-1, mens finalen, som i øvrigt var en gentagelse af sidste år, blev vundet 10-1 over Hjørring IF.

Samlet målscore blev imponerende 52-15.

Det fjerde mesterskab i fire år vidner om masser af talent og vilje samt en utrolig vindermentalitet, lyder det fra trænerne.

Med på holdet var David Andersen, Rasmus Munkholm, Mathias Bonde, Nikolaj Rahbæk, Mikkel Jensen og Magnus Andersen.

Trænere er John Kyss og Ove Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...