Sydthy Rotary Klub og Vestervig Skole arrangerede æblepressedag

VESTERVIG: Fredag i sidste uge var der i bogstaveligste forstand pres på ved Vestervig Skole.

I samarbejde med Sydthy Rotary Klub var der arrangeret æblepressedag.

Alle klasser fra 0. til 6. klasse deltog. Alle eleverne havde været rundt i Vestervig for at indsamle æbler som der så blev presset frisk æblesaft af.

Eleverne deltog med stor iver og interesse. Man startede med de helt små elever som kom med posevis af æbler som de så fik til opgave at putte i kværnen.

Det blev så forvandlet til en grov mos der herefter blev hældt i en presser, hvoraf der kom den fineste og lækre æblesaft ud af.

Et af formålene med arrangementet var at få eleverne til at se at der findes ting i vores dejlige natur som man faktisk kan få noget godt og fornuftigt ud af. Fra Sydthy Rotary Klub var det Otto Lægaard, Frank Odgaard Jensen og Nanna Møller der stod for presningen af æblerne.

Skoleleder Vinni Dalgaard fortæller at det er dejligt der er en så stor opbakning blandt borgerne i Vestervig til et sådant arrangement.

Her i de små samfund er vi nødt til at stå sammen.

Vestervig Skole er velfungerende og det skyldes både den store opbakning fra borgerne, elever og lærere.

Eleverne kom med masser af æbler som de havde med hjemme fra. De havde også været rundt på egnen hvor de også havde indsamlet masser af æbler.

Otto Lægaard fra Sydthy Rotary Klub fortæller at klubbens opgave er at gøre en forskel ved at hjælpe hvor de kan, som nu her ved presningen af æbler på skolen.

Rotary har også stor interesse i projekter udenfor landets grænser.

Der blev presset rigtig mange liter lækkert æblesaft som så skulle gøre gavn på skolen blandt alle elever.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...