Salen var propfyldt da plejehjemmet inviterede til sommerkoncert med ”OK-Bjørn”

HURUP: Salen var propfyldt da plejehjemmet Aabakken inviterede til sommerkoncert med ”OK-Bjørn”. Og det forlyder at taget var ved at lette da Bjørn Hansen, sang de kendte OK-sange som: Den lille gule flyver, Ønskebrønden, Pigen og hårbåndet.

Mange sang med på de kendte sange, som Bjørn har rejst rundt i landet med. Med stor indlevelse i publikummet, gik Børn rundt blandt dem, og fik nogle til at synge med på nogle strofer.

Publikummet gav også Bjørn mange store applaus.

Formanden benyttede det fine fremmøde til at slå et slag for medlemskab af ”Bussens venner” og bad om at folk betalte et støttebidrag og dermed være med til at holde bussen på Åbakken kørende.

Han reklamerede også for den ”Økologiske anparts frugtplantage”, med 125 frugttræer, som skal plantes i efterår.

Her kan man købe en ejer-anpart og selv hente sine frugter.

Der blev udloddet syv gevinster, heraf fem CD’er som Bjørn havde skænket.

Formanden takkede også de frivillige og Inge, Karen og Marlene for et godt samarbejde, og henledte publikums opmærksomhed på Fredagscafeerne på Åbakken.

Næste større arrangement er høstfesten søndag 22. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...