Cold Hawaii Musik i Agger byder på et musikalsk talkshow i kirken 20. marts

AGGER: Der har tidligere været Johnny Cash koncert i Agger.

Onsdag 20. marts arrangerer Cold Hawaii Musik i Agger et ganske særligt talkshow om ”The man in black” i Agger Kirke.

Den aldrig glemte amerikanske sang og musiklegende, der døde for 15 år siden, bliver nu fortolket af mange der elsker Cashs musik.

En af dem er Dennis Lydom, der har holdt over 150 koncertforedrag om The Man in Black.

Med farverige fortællinger og musik inviterer han lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som fandenivoldsk.

Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen.

Publikum får indgående kendskab til Johnny Cashs op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet.

Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.

Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom disse sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment. Når du har oplevet dette, vil du forstå, hvorfor Dennis Lydom som en af de få i Europa lever af udelukkende at fortolke Johnny Cash.

Dennis Lydum er forsanger i Cash-bandet Johnny Horsepower, der har spillet i The flere gange.

Blandt andet ”at Vestervig prison” som der stod på plakaten og i 2018 i Agger.

Billetter á 75 kr. købes på sms 50 98 72 95.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...